fbpx

Barca skal have lagt Monaco-skuffelsen bag sig

FCBARCELONA.DK - 22.09.24

 


Efter en nærmest perfekt start på sæsonen med fem sejre i træk, kom Barcas spillere ned på jorden igen med torsdagens nederlag mod Monaco. Nu skal de forsøge at rejse sig ovenpå skuffelsen, når de i aften gæster Villarreal.

Barca virkede nærmest uovervindelige i de første runder af La Liga, hvor det blev til fem sejre ud af fem mulige og en målscore på 17-4. Holdet spillede med selvtillid og leverede underholdende spil, så Hansi Flick kunne ikke have ønsket sig en bedre start i sit nye job.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor var optimismen stor op til kampen mod Monaco, men det endte som bekendt med et nederlag på 2-1, hvor Barca spillede i undertal i 80 minutter. Dermed blev den flotte stime brudt og skuffelsen har helt sikkert sat sine spor hos spillerne.

Den skuffelse skal de forsøge at komme sig over, når de i aften skal på en svær opgave ude mod Villarreal, der efter fem runder, indtager en 4. plads i tabellen med 11 point, kun fire efter Barca.

Det vil betyde meget for holdet, at kunne fortsætte de gode takter i den hjemlige liga og som mininum holde forspringet til forfølgerne. En god indsats og en sejr vil samtidig kunne bekræfte, at nederlaget mod Monaco mest skyldtes den tidlige udvisning af Eric García og ikke at spillet ikke fungerede.

Modsat vil et nederlag skabe tvivl om holdets formåen i en periode, hvor de mangler en lang række skadede spillere.

Kampen mod Villarreal spilles kl. 18.30 i aften og den kan ses på TV2 Sport X.

gol4F

// Villarreal
.:FORSIDE:.