fbpx
Annonce

Der blev sat sæsonrekord på Montjuic mod PSG

FCBARCELONA.DK - 18.04.24

// Estadi Olímpic Lluís Companys

Barcas spillere kunne ikke klage over opbakningen, de i forgårs forgæves forsøgte at spille sig i Champions League semifinalen. For kun tredje gang på sæsonen var der flere end 50.000 til stede og rekorden blev lige akkurat slået.

Det har været lidt sløjt med fremmødet til Barcas kampe denne sæson, hvor der spilles på den midlertidige hjemmebane Estadi Olímpic Lluis Companys, der ligger på Montjuic-bjerget i det centrale Barcelona.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tilhængerne har dog fundet vej opad bjerget til de allerstørste kampe og sådan var det også i går, da PSG lagde vejen forbi. Det officielle tilskuerantal lyder på 50.309 og dermed overgår man lige akkurat fremmødet mod Napoli i ottendedelsfinalen, hvor der var 50.301 til stede. Den tredje mest besøgte kamp var El Clásico i efteråret, hvor der var 50.112 til stede.

Det er med stor sandsynlighed sidste gang, at der møder flere end 50.000 op til Barcas hjemmekampe denne sæson, hvor der kun resterer tre hjemmekampe mod Valencia, Real Sociedad og Rayo Vallecano.

Eneste mulighed for et højt tilskuerantal mere denne sæson vil nok være, hvis Barca mod Rayo i næstsidste runde, er med helt fremme i kampen om mesterskabet. Det vil kræve en sejr søndag aften i El Clásico og at de hvide efterfølgedende smider 2-3 point.

estadiolimpic4F

.:FORSIDE:.