fbpx
Annonce

Fortiden fortæller om en svær kamp imod Almeria

Simon Arun Vrábel - 20.12.23

 


Når Barca tager imod Almeria fra bunden af ligatabellen, bliver måske ikke nogen nem opgave, for selvom andalusierne ligger sidst i ligaen, peger historikken i retning af en intens affære, som kan gå til begge sider og med få mål.

Efter en række dårlige resultater er Xavi og spillerne pisket til en sejr, inden man går på juleferie, og derfor virker det umiddelbart oplagt, at man står overfor Almeria, som efter 17 spillerrunder kun har skrabet fem point sammen. Et hurtigt kig på statistikken fortæller dog, at intet tyder på, at kampen bliver nogen ’walkover’ for Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hvis man kigger på Almerías seneste kampe, så tabte bundholdet kun snævert til både Atlético Madrid og Getafe, imens man spillede uafgjort med Real Betis og Mallorca, hvorfor Barca kan forvente hård modstand, når Montjuïc lægger græs til årets sidste ligakamp.

De sidste fem indbyrdes opgør er endt med fire sejre til Barca og en målscorer på 12-3, men især de to holds sidste opgør understreger kampens kompleksitet, for selvom Barca dengang mødte Almeria i catalanernes bedste periode og hele 10 point foran Real Madrid, tabte man alligevel kampen med 1-0. Alt tyder derfor på, at onsdagens kamp kan blive en ’David imod Goliat’, og det hold som scorer det første mål, kan ende med at vinde kampen.

Selvom Barca kommer fra tre kampe i streg uden sejr, så har holdet alligevel generet et hav af chancer. Det betyder, at hitraten foran mål ikke skal hæves med mange procent, inden netmaskerne begynder at blafre med samme frekvens, som man så det i begyndelsen af sæsonen. Især spillere som Lewandowski og Raphinha har brug for at komme tilbage på måltavlen, for ude på bænken har en sulten Ferran Torres snart siddet længe og ventet på sin chance.

Kampen spilles kl. 19.00 og den vises på TV2 Sport X.



// Almeria
.:FORSIDE:.