fbpx
Annonce

Koeman: 'Det er også en svær lodtrækning for PSG'

FCBARCELONA.DK - 14.12.20

// PSG // Champions League // Ronald Koeman


Efter at der var trukket lod til Champions League 1/8 finalerne, stillede Koeman op til et interview med Barca TV, hvor han så frem mod de to kampe mod PSG. Her erkendte han at det bliver svært, men at det gælder begge veje.

'Vi vidste at vi kunne trække en stærk modstander ved lodtrækningen. Vi trak Paris, men det er også svært for dem, for vi er også et stærkt hold. Jeg tror det bliver nogle meget lige kampe' kom det fra hollænderen.

'Det er et hold der på det seneste har brugt mange penge for at kæmpe med om de store titler, som Champions League er. I sidste sæson nåede de til finalen og det er et hold der altid skal være med fremme. Vi ønsker at komme videre i turneringen og der venter nogle betydningsfulde og flotte kampe' fortsatte Koeman.

Kampene spilles først til februar og Koeman blev spurgt, om nogle af de langtidsskadede spillere når at blive klar. 'Man ved aldrig hvordan det ser ud til februar. Lige nu er det vigtigt at koncentrere sig om kampene i ligaen. Når kampene mod PSG kommer, kan vi forhåbentlig have de spillere klar, som er skadede i dag' afsluttede han.

.:FORSIDE:.