fbpx

Pedri: 'Det er ikke nogen god sæson'

FCBARCELONA.DK - 20.05.24

 


Pedri spillede en hovedrolle, da Barca i går besejrede Rayo Vallecano, for han scorede to af målene i 3-0 sejren. Efter kampen glædede han sig over andenpladsen, men erkendte også, at sæsonen ikke har været god.

'Jeg er meget glad for denne andenplads, for det var det mål der var tilbage. Det er ikke noget god sæson, men vi skulle tage andenpladsen for at komme med i supercuppen' indledte Pedri til Dazn TV.

Han blev spurgt til sine to mål. 'Jeg kom lidt dårligt ind i kampen, da jeg blev skiftet ind, så de to mål gjorde mig glad og jeg kunne slutte kampen med mere selvtillid' svarede han. Pedri blev skiftet ind efter en times spil.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han føler, at han er godt på vej tilbage efter sin skadespause. 'Jeg har det godt og er sikker når jeg spiller. Jeg har kæmpet for at det skal gå godt i slutningen af sæsonen' kom det videre fra Pedri.

Til sidst blev han spurgt til al polemikken omkring Xavi. 'Vi spillere var koncentreret om kampen. Vi ønskede at afgøre det, så vi kan tage til Sevilla uden noget at spille for. Vi er mere fokuseret på hvad der sker på banen end udenfor' afsluttede han.

pedri45F

// Pedri // Rayo Vallecano
.:FORSIDE:.