fbpx

Raphinha kåret som bedste spiller i august i ligaen

FCBARCELONA.DK - 14.09.24

 


Raphinha har haft en flot start på sæsonen med flere afgørende aktioner. Det blev der kvitteret for i går, da La Liga kårede den brasilianske angriber som den bedste i La Liga i august måned, hvor Flick blev kåret som bedste træner.

Raphinha har været flyvende i Barcas første fire kampe i ligaen, hvor det er blevet til sejre i de første fire runder. I alt er brasilianeren noteret for tre mål og to assist i de fire opgør. De tre mål kom alle i kampen mod Valladolid inden landskampspausen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom Raphinha har spillet godt i alle fire kampe for Barca, hvor han både har ligget på midtbanen og i angrebets venstre side, er det helt sikkert præstationen mod Valladolid, der nu indbringer brasilianeren titlen som bedste spiller i august måned.

Den titel skal Raphinha forsøge at leve op til, når Barca i morgen aften spiller sin første kamp efter landskampspausen, hvor de møder Girona på udebane. Her vil Raphinha med stor garanti være en del af Hansi Flicks startopstilling.

raphinha6F

// Raphinha
.:FORSIDE:.