Markus Johannessen - 26.12.23
Ronald Araújo har tyet til tasterne på det sociale medie X og selvom holdet befinder sig i en sportslig krise her midt på sæsonen, er uruguayaneren ikke i tvivl om, at 2024 kommer til at se lysere ud.
Det var hverken en køn eller overlegen sejr, da Barca med nød og næppe hev tre point til sig mod tabellens bundhold i årets sidste officielle kamp, hvor Almería blev besejret med 3-2. Ronald Araújo spillede langt fra sin bedste kamp mod Almería og han begik et par kostbare fejl, men alligevel er han optimistisk omkring holdets muligheder i det nye år.