fbpx

Skæbnen for flere profiler balancerer på en knivsæg

Anders Lang Jensen - 08.09.24

 


Allerede nu er Barca-ledelsen i gang med at planlægge truppen til næste sæson, og det er altid vigtigt at sportsdirektør Deco arbejder med et langt perspektiv. Et særligt fokuspunkt er kontraktudløb for en række profiler.

Om to år udløber kontrakten ikke bare for en enkelt eller to vigtige spillere. I Barcas tilfælde drejer det sig i stedet om Robert Lewandowski, Andreas Christensen, Frenkie de Jong, Ronald Araujo, Pedri, Gavi og Eric Garcia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Desuden har reserverne Iñaki Peña, Ander Astralaga og Pablo Torre også udløb i sommeren 2026. Særligt de syv førstnævnte skaber en langt fra optimal situation for Barca-ledelsen, hvor rigtig mange vigtige spillere har udløb på samme tid og altså også indenfor en overskuelig tidshorisont.

Det skaber en svær situation for præsident Laporta og sportsdirektør Deco, der selvfølgelig først og fremmest skal arbejde med at forlænge forhåbentligt en del af kontrakterne. Men lykkes det ikke med flere af dem, står man allerede i de kommende transfervinduer med et stort dilemma.

Har ledelsen nemlig en fornemmelse af, at enkelte spillere ikke kommer til at acceptere nye kontrakter, er man nødsaget til at trykke på knappen og sælge. Det kan ske allerede til vinter eller efter sæsonen til næste sommers transfervindue.

På den måde balancerer en lang række store profilers fremtid på en knivsæg, hvis der ikke indenfor nogle måneder kommer nyt i en dialog om en mulig kontraktforlængelse i Barca.

ac7

.:FORSIDE:.