fbpx
Annonce

Suárez: 'Barca skal købe en afløser for mig'

FCBARCELONA.DK - 06.12.19

© Getty Images
// Suárez

Med sine snart 33 år er Luis Suárez klar over, at han ikke har mange år tilbage på topniveau. Derfor er det hans klare anbefaling, at klubben får hentet en angriber ind, som både kan udfordre og presse ham.

'Hvis man køber en holdkammerat for at konkurrere med mig, vil presset være det samme, fordi vi spiller hver tredje dag. Man er nødsaget til at tænke på klubbens fremtid. Det bedste vil være at finde en ung angriber eller en der er færdigudviklet, så man også har mulighed for at nyde en 9'er, når jeg ikke er her længere' udtalte han i går til BeIN Sports.

Ved mandagens Ballon d'Or galla talte Messi også om at karrieren nærmer sig sin afslutning, men det mener Suárez ikke man skal lægge for meget i.

'Jeg tror man misforstod ham. Man skal forstå at han lige havde fået overrakt prisen og var både glad og nervøs, men også fordi han er et menneske som alle os andre. Jeg tror vi har Leo et godt stykke tid' afsluttede angriberen.

.:FORSIDE:.