fbpx

Vitor Roque scorede sit første mål for Betis

FCBARCELONA.DK - 14.09.24

 


Efter et skuffende første halvt år hos Barca, valgte klubben at sende brasilianeren til Betis på en lejeaftale. I går scorede han så sit første mål for andalusierne i holdets sejr over Leganés og den scoring betød meget for ham.

Real Betis tog i går aftes hul på La Ligas femte runde efter landskampspausen, hvor de tog imod Leganés. Her startede Vitor Roque på bænken, men i det 62. minut blev han skiftet ind til sin første optræden på hjemmebane.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stillingen var 0-0, men Betis kom foran med et kvarter tilbage på en scoring af den tidligere Barca-spiller Abde. Tolv minutter senere forsøgte Abde sig fra distancen, hvor målmanden fik pareret, men Vitor Roque var klar på riposten og fik sendt bolden i nettet til 2-0, der også blev kampens resultat.

Det var en euforisk Vitor Rique der udtalte sig efter kampen. 'Jeg havde ikke forestillet mig, at debutere på hjemmebane med et mål. Det er en drøm der går i opfyldelse. Tak til Gud for muligheden og tak til Betis og tilhængerne. Jeg er meget glad for at være her' kom det fra ham.

Dermed har Vitor Roque fået den bedst tænkelige start på lejeopholdet i hans nye klub.

roque13F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.