fbpx
Annonce

Xavi: 'Det er en sejr der er guld værd'

FCBARCELONA.DK - 13.03.23

// Xavi // Athletic Bilbao

Xavi glædede sig over de tre point, da han holdt pressemøde efter 0-1 sejren over Athletic Club Bilbao. Samtidig ærgrede han sig over, at holdet endnu gang kom foran uden at kunne lukke kampen.

'Der skete det samme igen. Vi spillede på et godt niveau i 75 minutter, men vi sluttede med at have det svært. Vi havde to eller tre klare aktioner til at lukke kampen. Det skal vi have forbedret. Vi skal være skarpere og mere tålmodige når vi er foran. Vi skal dominere og kontrollere bedre' indledte han.

'Det er en sejr der er guld værd, for vi holder forspringet på ni point. Nu kan vi se El Clásico i møde med selvtillid. Vi fik tre meget vigtige point i dag og jeg synes vi fortjente sejren' sagde han videre.

Her er hvad Xavi også udtalte:

Artiklen fortsætter under annoncen


Bilbaos annullerede mål i overtiden:
'Det er klart hånd på af Muniain. Jeg så ikke selv situationen og troede VAR tjekkede for offside, men efter at have set det på skærmen, er der klart hånd på'.

Er der mest pres på Real Madrid i El Clásico på søndag?
'Det er også et stort pres på os, for vi spiller på hjemmebane og vil vinde ligaen. Jeg sagde til mine spillere, at det var som en finale i dag. Vi tog arbejdstøjet på og viste personlighed. Sejren er vital for at kunne hjemføre ligaen'.

Status over holdet i La Liga:
'Jeg er meget tilfreds, for vi er rigtig godt med. Vi fører med ni point foran Real Madrid, der er regerende mestre og Champions League vindere'.

Frenkie de Jongs præstation:
'Han har leveret på et ekstraordinært niveau i månedsvis. Han er en af verdens bedste midtbanespillere'.

Endnu en smal sejr med problemer:
'Det er vi snart vant til, men vi lider for meget i kampene. Sådan har det været i mange kampe, men det her er San Mamés, hvor det altid er svært at vinde'.



.:FORSIDE:.