fbpx

Avis: Barca og Real Madrid kæmper om Ajax-profil

Magnus Wind - 17.12.19

© Getty Images
// Van de Beek

Ajax-spilleren Donny Van de Beek, som længe har været en profil på det hollandske hold, har på det seneste været en ombejlet herre. Seneste meldinger går på, at både Barca og Real Madrid kæmper om midtbanespilleren.

Den hollandske storklub Ajax har igennem tiden produceret et hav af gode spillere, hvor flere af dem har brilleret i den spanske La Liga. Næste skud på stammen skulle angivenligt være midtbanespilleren Donny Van de Beek, som har været en af de bærende kræfter på et stærkt Ajax-mandskab. Specielt i sidste sæsons Champions League, hvor hollænderne var millimeter fra at nå finalen, viste den 22-årige midtbanespiller fine takter. 

Det har angivenligt medført, at både Barca og Real Madrid ønsker at sikre sig Ajax-spillerens underskrift. Det skriver den catalanske avis Sport. Avisen skriver også, at prisen på Van de Beek ligger mellem 50 og 60 millioner euro, svarende til cirka 370-450 millioner danske kroner. Eftersigende er man i Barca godt klar over, at den spanske hovedstadsklub er foran i jagten på hollænderens underskrift, da de allerede har holdt møder med Ajaxs ledelse om et eventuelt skifte. 

Derfor har catalanerne anmodet den tidligere Barca-spiller Marc Overmars, som nu er sportsdirektør i Ajax, om tid til at justere planen for det kommende transfervidue i januar. Om denne plan kommer til at indeholde Donny Van de Beek må tiden vise. 





 

 

.:FORSIDE:.