fbpx

Avis: Chelsea går efter Ter Stegen til sommer

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.03.20

© Getty Images
// Ter Stegen

I øjeblikket er det den aldrende målmand Willy Caballero, som vogter buret for Chelsea, fordi deres ellers normale førstevalg Kepa Arrizabalaga har skuffet Frank Lampard. Det får nu angiveligt englænderne til at gå efter Ter Stegen.

Chelsea-manager Frank Lampard er efter sigende ikke tilfreds med sin 25-årige målmand Kepa. Derfor kigger englænderen efter en ny målmand og her har han blandt andre rettet blikket mod Marc-André ter Stegen.

Den catalanske avis Sport skriver, at Lampard har bedt Chelsea om at kigge efter en ny målmand. Her kommer Ter Stegen ind i billedet sammen med Onana (Ajax) og Gianluigi Donnarumma (Milan).

Ifølge avisen er Ter Stegen Chelseas førstevalg, fordi han endnu ikke har forlænget med Barca, og de er klar til at forhandle med Barca til sommer, hvis catalanerne siger god for det.

Det er dog svært at se hvorfor Barca vil lade en af verdens bedste målmænd gå til Chelsea. I den catalanske presse siges det også, at en forlængelse med tyskeren er lige på trapperne. Han er godt i gang med at bygge nyt hus i byen Castelldefels udenfor Barcelona, hvor også Messi og Suárez bor, så mon ikke han bliver hvor han er.

.:FORSIDE:.