fbpx

Avis: Inter ønsker at Vidal lægger pres på Barca

FCBARCELONA.DK - 22.12.19

© Getty Images
// Vidal

Inter og Arturo Vidal har været kædet tæt sammen på rygtebørsen på det seneste og nu taler den italienske avis Gazzetta dello Sport om, at italienerne vil have Vidal til at skubbe på, for at skiftet kan blive en realitet allerede til januar.

Inters tålmodighed er tilsyneladende sat på en prøve når det gælder Vidal, for de vil meget gerne have en afklaring omkring muligheden for, at få et skifte på plads i vinterens transfervindue.

Derfor skulle de angiveligt have meddelt Vidals repræsentanter, at han selv må på banen overfor Barca. De ønsker han skubber på, så Barca indleder seriøse forhandlinger om et skifte til januar.

Inters mål er at leje Vidal for resten af sæson, men uden at skulle forpligte sig til et køb til sommer. Sådan en aftale er det svært at se, at Barca ville acceptere. Det er nok årsagen til, at der ikke er fremskridt i forhandlingerne mellem de to klubber.

Arturo Vidal er en vigtig spiller for Ernesto Valverde, der sætter stor pris på chilenerens fysik og engagement på banen. Barca-træneren betragter dog mest Vidal som en god indskifter, mens Vidal ønsker en mere fremtrædende rolle som starter i de fleste kampe og ikke mindst i de vigtigste.

Der er forlydender om, at Barca er klar til at slippe Vidal, men først til sommer. Spørgsmålet er om et pres fra spilleren selv, kan ændre på det.

.:FORSIDE:.