fbpx

Avis: Kimmichs bagland tror ikke på Barca

Markus Johannessen - 22.03.24

// Joshua Kimmich

Joshua Kimmich er en af de defensive midtbanespillere, som Barca gerne vil hente og alt lader til, at han forlader Bayern München. Dog meldes det, at hans repræsentanter ikke tror på, at catalanerne kan gennemføre operationen. 

Ifølge den catalanske avis Sport, har Barca genoptaget kontakten til Joshua Kimmichs bagland, for at forhandle nærmere om en potentiel transfer. Fra Kimmichs lejr er der dog ikke meget optimisme omkring dette, selvom den 29-årige midtbanespiller selv skulle have ytret, at han er klar til at spille for den catalanske hovedstadsklub.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sidste sommer var Xavi og Kimmich i direkte dialog og det var angiveligt fast besluttet, at han ville skifte til Barca, så snart muligheden bød sig. Desværre var Bayern ikke forhandlingsvillige dengang og Barca havde ikke tilstrækkelige økonomiske midler, til at overbevise den tyske klub. 

Nu er Bayern tilsyneladende mere villige til at lade den tyske landsholdsspiller forlade München, men Barcas ledelse står med den velkendte udfordring - klubbens økonomiske situation. Kimmichs repræsentanter har efter sigende meldt, at de ikke tror på at Barca kan blive en realitet, da midtbanespilleren ikke kan vente for længe. 

Hvis Bundesligaklubben skal nå at få en transfersum for ham, skal han sælges inden for nærmeste fremtid, før hans kontrakt udløber i 2025. Der er ikke meget tiltro til, at Barca når at sælge det nødvendige antal spillere, for at generere den fornødne sum til at gennemføre operationen. 

Derudover har Joshua Kimmich Manchester City, Arsenal og PSG åndende i nakken, som hurtigt ville kunne strikke et lukrativt tilbud sammen til Bayern. Barcas ledelse er angiveligt fuldt informeret om Kimmich og hans repræsentanters standpunkt, men fastholder interessen i håb om, at de kan få det til at lykkes.

kimmich7F

.:FORSIDE:.