fbpx

Avis: Lenglet bliver en del af Barcas pre-season

Peter Vyff - 07.06.24

// Clement Lenglet

Clément Lenglet har ikke været en del af Barcas planer de sidste par år, men alligevel er han fortsat ikke blevet solgt. Ledelsen har haft svært ved at afsætte franskmanden, og han forventes derfor at blive en del af holdets pre-season.

Situationen omkring Lenglet er efterhånden ved at udvikle sig i en ærgerlig retning, da Barca ikke ser ud til at kunne komme af med ham. Trods udlejninger til Tottenham og Aston Villa, er det fortsat ikke lykkes at sælge ham.

Ledelsen havde ellers håbet, at Aston Villa ville byde på Lenglet efter en ganske succesfuldt lejeophold, hvor han havde stor andel i englændernes Champions League-kvalifikation. Men på trods af den gode indsats, vender forsvarsspilleren snart tilbage til Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Men selvom forsvarsspilleren har tiltrukket sig en del interesse, er han meget specifik omkring, hvor han ønsker at fortsætte karrieren. Lenglet skulle således have afvist to tilbud fra Saudi-Arabien, og derfor forventes han ifølge avisen Sport, at blive en del af Hansi Flicks spillertrup i sæsonstarten.

Lenglet har angiveligt ikke travlt med at komme videre i karrieren, og da han er kontraktlig bundet til Barca, står han med alt magten. Franskmandens største ønske er angiveligt at fortsætte karrieren i Premier League, og han er klar til at vente på et interessant tilbud.

For Barca er det dog en penibel situation, da man har en overflod af midterforsvarere på førsteholdet. Catalanerne ønsker heller ikke at betale hans løn, men lige nu kan kun tiden vise om det lykkes at komme af med den 28-årige Lenglet, inden transfervinduet lukker med udgangen af august.

lenglet23F

.:FORSIDE:.