fbpx
Annonce

Ronald Araújo håber at blive klar mod Espanyol

Simon Arun Vrábel - 15.12.22

// Ronald Araujo

topbar222

Ronald Araújo er vendt tilbage til træningsbanen og her kæmper han nu for at blive klar til året sidste kamp, som er skemasat til den 31. december, hvor Espanyol lægger vejen forbi Spotify Camp Nou.

Uruguayske Ronald Araújo er ved at komme sig over sin lårskade og nu kæmper han en intens kamp mod uret for at blive klar til året sidste ligakamp.

Barcas stærke midterforsvarer har genoptaget træningen på Ciutat Esportiva og det er gode nyheder for både spilleren selv og for Xavi. Araújo er dog endnu ikke klarmeldt og alt imens holdkammeraterne trænede med bold, så lavede den 23-årige landsholdsspiller diverse øvelser uden bold sammen med den tekniske stab. Det var det samme billede som man så, da Araújo var samlet med Uruguays landshold til VM-slutrunden i Qatar.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alligevel er der positivitet omkring Araújos udvikling og avisen Sport fortæller, at man kæmper for at få den alsidige forsvarsspiller klar til året sidste ligakamp. Kampen er noget atypisk skemasat til at være nytårsaftensdag den 31. december kl. 14.00, hvor lokalrivalerne fra Espanyol lægger vejen forbi. Netop lokalderbyet er én af de kampe som de fleste Barca-spillere ser frem til og derfor er der en stor motivation for Araújo for at blive klar til netop den kamp.

Efter Uruguays exit fra VM har Ronald Araújo trænet i træningslokalet og onsdag formiddag var han så at finde på Ciutat Esportiva Joan Gamper sammen med blandt andre forsvarskollegaen Andreas Christensen. De to andre kollegaer og konkurrenter til det centrale forsvar Eric Garcia og Julés Koundé har endnu ikke tilsluttet sig truppen. Sidstnævnte stadig er med ved slurtunden.

Ronald Araújo blev skadet den 23. september med Uruguay og det vil derfor være gode nyheder, hvis han allerede kan klarmeldes små tre måneder efter sin alvorlige lårskade, som endda krævede en operation. Araújo har nemlig været en vigtig spiller for Xavi i denne sæson, hvor han på grund af sin skade kun har optrådt syv gange. Alligevel er det dog blevet til 601 minutter i alt hvilket svarer til 86 minutter per kamp.

 

.:FORSIDE:.