fbpx

Avis: Suárez skal til sprogtest inden skifte til Juve

FCBARCELONA.DK - 07.09.20

// Suárez


Luis Suárez rygtes til Juventus og nu tales der om, at han skal til en test på det italienske konsulat i Barcelona, for at opnå status som EU-spiller. Det er et krav fra Juventus' side, at han ikke optager plads som udlænding.

Meget tyder på at Luis Suárez, der er fra Uruguay, fortsætter karrieren i Juventus, men der er lige en forhindring der skal klares først. Torino-klubben ønsker ikke at Suárez optager plads som en ikke-EU spiller og derfor kræver de, at han opnår EU-pas.

Suárez har ellers boet i et EU-land i 14 år, siden han i 2006 skiftede til hollandske Gronningen. Det giver ham dog ikke automatisk status som EU-spiller i Italien, før her skal man først bestå en test der viser, at man behersker det italienske sprog og kender til landets historie.

I går kunne det det uruguyanske medie Polideportivo fortælle, at Suárez har forberedt sig på testen nogle dage og at han i dag skal forsøge at bestå den. Det sker angiveligt på det italienske konsulat i Barcelona.

I Barcelona har Suárez hele tiden haft status af EU-spiller, da han er gift med Sofia Balpi, der har spansk pas til trods for, at hun også er født i Uruguay. Hun har dog boet i Spanien siden hun var barn, men reglerne i Italien er altså anderledes.

Lykkes det for Suárez at bestå testen, er døren åbnet for konkrete forhandlinger med Barca om at forlade klubben.

.:FORSIDE:.