fbpx

Avis: United holder øje med Barcas sommerudsalg

Magnus Wind - 19.08.20


Barca overvejer angiveligt at sælge adskillige spillere som i et led i en større udrensning i truppen. Ifølge den engelske presse, så holder Manchester United øje med udsalget og er parat til at købe flere spillere. 

I den kommende tid står Barca overfor en afgørende periode, som kan definere de næste par år. Præsident Bartomeu har allerede meddelt, at man vil skille sig af med adskillige spillere. Det er tydeligt for enhver, at en større udrensning i truppen er nødvendigt, hvis Barca igen skal blive konkurrencedygtige. 

Dette sommerudsalg af spillere har selvfølgelig vagt interesse hos flere europæiske klubber, herunder Manchester United. Avisen Manchester Evening News skriver således, at den engelske klub eftersigende ønsker hele fire Barca spillere; Samuel Umtiti, Ivan Rakitic, Arturo Vidal og Ousmane Dembélé. Det er dog tvivlsomt, om englænderne formår at hente alle fire spillere. 

United har tidligere vist interesse i Umtiti, mens Dembélé eftersigende skulle være et alternativ, hvis den engelske klub ikke formår at hente Jadon Sancho. Både Rakitic og Vidal har begge blot et år tilbage af deres kontrakter med Barca, men førstnævnte ønsker kraftigt at skifte til hjerte-klubben Seviila, hvor kroaten fik sit store gennembrud. Om disse fire spillere bliver en del af den store udrensning, eller om Barca foretrækker andre spillere, bliver spændende at følge. 

 

.:FORSIDE:.