fbpx

Avis: West Ham og Wolves vil have Junior Firpo

Magnus Wind - 28.12.20

© Getty Images
// Junior Firpo

Junior Firpo har ikke fået meget spilletid under Ronald Koeman og det ligner et exit for venstrebacken. Nu går rygterne på, at West Ham og Wolves viser interesse i ham, mens Inter Milan stadig spøger i kulissen. 

I denne sæson har Junior Firpo blot spillet 246 minutter tilsammen, hvilket er det laveste af truppens forsvarsspillere. Det har længe lignet, at venstrebacken skulle finde sig en anden arbejdsgiver end Barca. Her har Inter Milan igennem længere tid været favoritten. 

Nu skriver avisen Sport, at både West Ham og Wolves melder sig ind i kampen om Junior Firpos underskrift. Barca forlanger angiveligt mindst 22 mio. euro for spansk-dominikaneren, hvilket de to engelske klubber sagtens ville kunne betale. Derudover, så står Real Betis, hvor catalanerne hentede Junior Firpo i sommeren 2019, til at få 10% af salgsprisen.

Hvis Junior Firpo bliver solgt, ønsker Barca ifølge Sport ikke at hente en erstatning som backup for førstevalget Jordi Alba. Klubben skulle eftersigende have stor tiltro til Alex Balde fra B-holdet, som man så ville gøre til andetvalget på venstrebackpositionen.

Junior Firpo har kontraktudløb med Barca i 2024.

 

.:FORSIDE:.