fbpx

Barca vil sælge spillere for 124 mio. euro i 2020

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.12.19

© Getty Images
// barca

Efter årets sidste kamp mod Aláves gik Barca på juleferie, så nu er der stille på kontorene på Camp Nou, men det bliver der ikke i det nye år. Catalanerne forventer at sælge spillere for 124 mio. euro eller hvad der svarer til lidt under en mia. kroner.

Den 1. januar åbner det første transfervindue i 2020. Her er det mest oplagte salg Jean-Clair Todibo, der ikke ser ud til at indgå i Ernesto Valverdes planer. Barca ønsker at sælge forsvarsspilleren for 12 mio. euro. En anden spiller, der kan skifte i januar er Aleñá, men hans gode præstationer på det seneste kan få Valverde til at ombestemme sig.

Barcas midtbane er overfyldt, så er her er det oplagt, at der bliver solgt spillere fra. Især Ivan Rakitic og Arturo Vidal rygtes væk fra klubben. De to spillere bør kunne indbringe en stor del af de 124 mio. euro, som Barca vil sælge spillere for i det nye år.

Det største salg Barca forventes at lave i 2020 bliver Phillipe Coutinho, som er lånt ud til Bayern München. Bayern har muligheden for at købe Coutinho for 120 mio. euro, men det vides endnu ikke, om de vil udnytte den. Brasilianeren blev købt for netop 120 mio. euro i Liverpool, men siden skiftet til Barca er hans værdi faldet. Det kan derfor ikke udelukkes, at Barca vil acceptere en lavere pris.

Man skal nok ikke regne med de vildt store salg her i vinterens transfervindue, da sæsonerne stadig er i gang rundt omkring i Europa. Derfor må det forventes den største aktivitet kommer til sommer.

.:FORSIDE:.