fbpx

Braithwaite: 'Jeg vil spille med Suárez i angrebet'

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.06.20

© FC Barcelona
// Martin Braithwaite

Luis Suárez er tilbage fra sin skade og derfor skulle man tro, at uruguayaneren tager spilletid fra danskeren, men Martin Braithwaite håber at komme til at spille sammen med Luis Suárez i angrebet.

'Jeg tænker ikke på den måde. Jeg er glad for, at Luis er tilbage, for da jeg kom, var han skadet, og vi har stadig ikke haft mulighed for at spille sammen' indleder Braithwaite i et interview med Goal.

Han uddyber: 'Jeg vil gerne spille ved siden af Suárez i angrebet og lære af ham, for han er en af de bedste angribere i verden' siger Braithwaite videre.

Den danske angriber afslører også hvem han bruger mest tid med i truppen.

'Jeg taler fransk, så jeg er ofte sammen med franskmændene – og Frenkie de Jong. Ham er jeg altid sammen med' siger Martin Braithwaite til slut.

.:FORSIDE:.