fbpx

Carlos Vela: 'Jeg forsøgte at komme til Barca'

FCBARCELONA.DK - 28.03.20

© Getty Images
// Vela

Mexicanske Carlos Vela blev rygtet til Barca i januars transfervindue og nu afslører han selv, at der var noget om snakken. Skiftet blev dog spoleret af, at Velas amerikanske klub Los Angeles FC ikke ville medvirke.

Det var da Luis Suárez blev skadet at Barca gik på jagt efter en angriber, hvor også Valencias Rodrigo var på tale. Der blev dog ikke købt nogen angriber i januar måned, men nu fortæller Vela, at han ellers var den udvalgte.

'Barca planlagde på det tidspunkt et scenarie på fire måneder og det accepterede jeg, for det var en god mulighed. Jeg krævede ikke en kontrakt på to år. De sagde fire måneder og så ville jeg tage tage fire måneder' kommer det fra ham i følge avisen El Mundo Deportivo.

Velas klub, Los Angeles FC, ville dog ikke slippe den 31-årige mexicaner. 'LA gav mig ingen mulighed for at skifte og det var nok forståeligt. De skal tænke på hvad der er bedst for dem. Jeg forsøgte og det lykkedes ikke. Det betyder ikke noget, for jeg er mere end glad her' fortsætter han.

Caros Vela er en af de største profiler i den amerikanske liga MLS, hvor han i 2019 var topscoerer med 34 mål.

Hvis Vela havde fået lov til at skifte til Barca i januar, havde catalanerne med stor sikkerhed ikke hentet Martin Braithwaite i Leganés i februar, da også Dembélé blev langtidsskadet.

.:FORSIDE:.