fbpx

Dani Olmo: 'Jeg har et godt forhold til Flick'

Peter Vyff - 05.09.24

 


Det har været en god retur for Dani Olmo, der efter en større omvej er tilbage hos Barca. Og netop skiftet til barndomsklubben, og hans gode forhold til Flick, var nogle af de ting som midtbanespilleren forleden kom ind på i et større interview.

Barca lykkedes denne sommer med at hente den 26-årige Olmo tilbage til klubben, efter han for ni år siden som ungdomsspiller skiftede til Dinamo Zagreb. Catalanerens retur blev dog skæmmet en smule af de store registreringsproblemer, som endte med at vare i ti dage.

Midtbanespilleren understregede dog forleden i et interview med radiostationen RAC1, at han aldrig var nervøs, og at han er meget tilfreds med den debut, som han endte med at få mod Rayo Vallecano: 'Jeg var ikke mærket af registreringsproblemerne, fordi jeg vidste, at det ville blive løst. Jeg ville selvfølgelig gerne spille, og jeg fik heldigvis en drømmedebut, og det er det, jeg står tilbage med' sagde Olmo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren kom også ind på processen, der sikrede ham skiftet til Barca: 'Jeg blev bekendt med Barcas interesse til sidst i EM-slutrunden, men jeg ønskede ikke at blive distraheret. Jeg tog på ferie hurtigt efter turneringen var færdigspillet, og da jeg kom hjem lykkedes det at afslutte forhandlingerne på to uger' forklarede landsholdsspilleren.

Olmo blev herefter spurgt til hans mål hos Barca: 'Jeg har altid forsøgt at yde mit bedste på alle de hold, som jeg har været en del af. Sådan er det også hos Barca, hvor vi skal vinde det hele. Alle der kommer hertil skal have en stor vindermentalitet, og hvis ikke, er de havnet det forkerte sted. Jeg vil gøre alt for at vinde med Barca, og det er derfor jeg er her' svarede den tidligere Leipzig-spiller.

Midtbanespilleren kom til sidst ind forholdet til Hansi Flick, og hans rolle i skiftet til Barca: 'Flick har spillet en nøglerolle i min ankomst hertil. Det er hans idé, at jeg skal spille som 10'eren, og tilpasningen har været perfekt. Jeg har et godt forhold til Flick, og han har gjort det meget klart, hvad han forventer af mig' afsluttede Olmo.

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.