fbpx

Det er svært at finde plads til fridage til spillerne

FCBARCELONA.DK - 13.06.20

© FC Barcelona
// Træning

I aften møder Barca Mallorca i holdets første kamp efter coronapausen. Det blliver startskuddet til en hektisk periode, hvor Quique Setién får mere end svært ved at finde fridage til spillerne, hvor de kan restituere.

Det er sædvane at Barcas spillere får en ugentlig fridag i de uger, hvor der også spilles midt på ugen. Denne fridag vurderes vigtig, for her kan spillerne restituere og lade batterierne op.

Efter kampen mod Mallorca i aften, følger der kampe den 16. juni, den 19. juni og den 23. juni. Der spilles således hver tredje dag de tre første kampe, men der går fire dage op til kampen den 23. juni. Alle fire kampe spilles kl. 22.00.

Efter en kampdag træner spillerne for at løsne musklerne op og derefter har de kun en enkelt træning til at forberede den næste kamp. Det ser dermed umuligt ud, at holde en fridag, når der kun er tre dage mellem kampene.

Noget tyder derfor på, at Setién må vente til at give sine spillere fri til f.eks. den 21. juni, altså om ni dage. Derved vil de have trænet eller spillet kamp hver eneste dag i to uger i træk, hvilket slet ikke er optimalt.

Der er ikke sat tidspunkter på de sidste syv spillerunder, men her forventes billedet at blive det samme, med kun tre dage mellem de fleste kampe. Det er derfor tydeligt, at der venter en hektisk og krævende periode, hvor det handler om at docere spillerne i kampe i et forsøg på, at undgå overbelastning og skader.

.:FORSIDE:.