fbpx

Diego Milito: 'Lautaro kan sagtens spille for Barca'

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.06.20

© Twitter
// Lautaro Martínez // Diego Milito

Den tidligere Barca-spiller Gabriels Militos bror, Diego Milito, er ude med store roser af den måske kommende Barca-angriber, Lautaro Martínez. Diego Milito mener, at Lautaro sagtens kan spille for Barca.

Diego Milito har et indgående kendskab til Lautaro Martínez, da de to spillede sammen i Racing Club i Argentina før Lautaro skiftede til Inter. Nu er Diego Milito ude med store roser til landsmanden.

'Lautaro har alt hvad der skal til for at blive en rigtig god angriber i de næste ti år. Han er ung, men han har styr på tingene' siger Diego Milito ifølge Mundo Deportivo.

Han tilføjer: 'Lautaro er en spiller, der altid gerne vil lære. Han er veluddannet og har sine værdier på det rette sted. Helt ærligt, så kan Lautaro spille for hvilket som helst hold i verden. Han kan sagtens spille for Barca og han er en fantastisk angriber' kommer det fra ham.

Diego Milito er dog klar over, at Lautaro tilhører Inter. 'Jeg tror, at han er meget glad for at være i Inter, som også er et af de største hold i verden, men hvis han tager til Barca, så ønsker jeg ham alt det bedste' tilføjer han.

Det mulige samspil med Messi i Barca fik også en kommentar med på vejen fra Diego Milito. 'Hvorfor skulle Lautaro ikke kunne spille sammen med Messi? Selvfølgelig kan han spille med Leo. Det gør han allerede på landsholdet og jeg er sikker på, at de vil forstå hinanden i Barca, hvis han kommer dertil' afslutter han.

.:FORSIDE:.