fbpx

Endelig! I dag spilles der igen fodbold i ligaen

FCBARCELONA.DK - 11.06.20

© Getty Images
// La Liga

Mere end tre måneders pause i den spanske liga på grund af coronapausen slutter i aften, når Sevilla og Betis genstarter kampen om mesterskabet. Det bliver startskuddet på et hektisk program med kampe hver dag.

Man skal tilbage til den 8. marts for at finde den seneste ligakamp der blev spillet. Her besejrede Betis Real Madrid med 3-2, et resultat der betød at Barca overtog førstepladsen i ligatabellen.

Siden har al fodbold som bekendt ligget stille. Spillerne fik for nogle uger siden lov til at træne igen og i aften er så endelig tid til at genoptage den afbrudte liga, hvor man er nået til 28. spillerunde.

La Liga organisationen ønsker at starte op med den mest atraktive kamp i 28. runde og det er uden sammenligning lokalbraget mellem de andalusiske rivaler Sevilla og Betis. Det opgør fløjtes i gang i aften kl. 22.00 og dermed er ligaen endelig i gang igen.

I morgen følger et par kampe mere og lørdag er det Barcas tur. De skal på besøg Mallorca kl. 22.00, mens Real Madrid søndag tager imod Eibar.

Ligagenstarten i aften vises i aften på TV2 Sport.

Herfra spilles der kampe hver eneste dag de kommende uger, så der bliver masser at mulighed for at se fodbold fra La Liga.

.:FORSIDE:.