fbpx

Samuel Eto'o: 'Barca må ikke afskrive Suárez'

Magnus Wind - 11.06.20

© Getty Images
// Suárez // Lautaro Martínez

Den tidligere Barca-angriber Samuel Eto'o udtaler i et interview, at klubben ikke må afskrive Luis Suárez, selvom Lautaro Martínez er udset som afløseren. Også Xavis mulige comeback til Barca som træner blev kommenteret. 

Samuel Eto'o, som spillede i Barca fra 2004-2009, har medvirket i et interview med Catalunya Ràdio. Her udtalter camerouneren, at den catalanske klub burde vise Luis Suárez en lille smule mere respekt samt at man ikke burde afskrive angriberen. 

'Jeg elsker Suárez, han er en af verdens bedste angribere'. Sådan indleder Eto'o interviewet og fortsætter. 'Barca skal hele tiden forstærke sig, men de må ikke afskrive en spiller som Luis Suárez. Du kan ikke sammenligne ham med andre'. Lautaro Martínez er udset som afløseren, og argentineren bliver også rost af Eto'o. 'Lautaro er virkelig god i Inter, men folk har en tendens til, at glemme at Luis skriver historie. Ikke kun i Barca, men i fodbold generalt. Det skal respekteres'. 

Også Eto'os tidligere holdkammerat Xavis mulige comeback til Barca som træner bliver kommenteret i interviewet. 'Jeg har sagt til ham, at uanset hvad, så skal han vende tilbage til Barca og blive træner. Men han bliver nødt til, at gøre det mens fodboldguden stadig er der, fordi det er nemmere for enhver træner at have Lionel Messi på holdet'. Sådan afslutter Eto'o interviewet. 

 

 

.:FORSIDE:.