fbpx

Flick: 'Vi spillede godt og jeg er meget tilfreds'

FCBARCELONA.DK - 25.08.24

 

Det var en meget tilfreds Hansi Flick der udtalte sig til medierne efter 2-1 sejren over Athletic Club Bilbao i går. Han roste holdets indsats, men erkendte også, at hans spillere i perioder manglede at bevare roen.

'Jeg er meget tilfreds, mere end i Valencia. Vi spillede godt, men i nogle tilfælde manglede vi at bevare roen, men vi gjorde det godt når det gjaldt passion og intensitet' indledte tyskeren.

Her er hvad han også kommenterede:

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowskis start på sæsonen:
'Han træner hårdt og jeg kender den bedste Lewandowski fra før og det er ham jeg ser her. Det er sådan jeg kender ham. Han gør det godt uden bold. Han kunne have scoret et eller to mål mere, men hans mål i dag gav os de tre point. Det er hans job og det har han gjort godt i mange år'.

Raphinhas position på midtbanen:
'Han kan spille på alle positioner i front. Han kan begynde på én position og skifte til en anden. Han leverer altid et hårdt pres og spiller med stor intensitet. Vi er heldige at have en spiller som ham'.

Flicks samtale med Nico Williams efter kampen:
'Jeg ønskede ham tillykke med at have vundet EM'.

Pedris betydning for spillet:
'Vi skal takke den fysiske stab for deres arbejde. Han er 100% fit og i dag skabte han balance for os. Han beskytter bolden godt og spiller med passion. Det er godt at have ham på holdet'.

De mange skader i truppen:
'Jeg ser altid positivt på tingene. Vi kan kan ikke gøre noget ved det. Vi har flere skader fra sidste sæson, som Frenkie og Gavi. Nu er det Andreas Christensen der har en skade og han kan ikke hjælpe os, men det skal ikke være nogen undskyldning'.

Kan Dani Olmo spille på tirsdag:
'Jeg ved det ikke, men jeg håber det. Det er noget vi må acceptere, for vi kan ikke ændre på det. Vi vidste det vllle blive svært, da vi kom til Barcelona. I dag handlede det om at vinde og det gjorde vi'.

Går det som ønsket:
'Det er altid godt at forbedre sig. Vi skal tage et skidt frem i hver kamp og det har vi gjort'.

Bernals præstation:
'Han gjorde det godt i dag og han bidrager med noget vi har brug for. Det var ikke let ikke mod Bilbao, så det var vigtigt at have en 6'er foran forsvaret og den opgave løste han'.

Mange unge spillere:
'Hele holdet gør det godt. Vi har en god atmosfære. Det er en fornøjelse at arbejde med dem'.

flick11F

// Athletic Bilbao // Hansi Flick
.:FORSIDE:.