fbpx

Griezmann har været formidabel i 2021

FCBARCELONA.DK - 27.04.21

// Antoine Griezmann


Antoine Griezmann har været noget kritiseret siden ankomsten til Barca i 2019, men hans præstationer i 2021 har lukket munden på kritikkerne. I årets første fire måneder har han scoret 13 mål og lagt 9 assist.

Griezmann havde svært ved at finde ind i Barcas spil i sin første sæson og han leverede ikke det antal mål som tilhængerne havde forventet af en spiller af denne kaliber. Han var sommerens store indkøb, da Barca hentede Atléticos topscorer og største profil.

Nu ser det ud til, at Griezmann for alvor har fundet sig til rette i Barcelona, for i 2021 har han været formidabel. I søndagens sejr over Villarreal scorede han begge mål i 1-2 sejren og dermed har han nettet hele 13 gange i år. Dertil skal lægges hans ni assists.

Måske årsagen til fremgangen skal findes i Koemans nye 3-5-2 formation, hvor Griezmann har fået mere frihed til at bevæge sig i front, med Messi og De Jong bag sig og Dest og Alba på kanterne.

For Barca er det en rigtig god nyhed, at Griezmann har fundet sit topniveau, her hvor sæsonen er inde i den afgørende fase og hvor Barca selv kan afgøre mesterskabet.


.:FORSIDE:.