fbpx

Hansi Flick: 'Vi forbedrede os i forhold til City'

FCBARCELONA.DK - 04.08.24

 


Hansi Flick var helt naturligt godt tilfreds, da han udtalte sig efter 2-1 sejren over Real Madrid i New York. Han glædede sig over at de unge spillere leverede flot, men han understregede også, at der er ting der skal forbedres.

'Vi vidste at det var en Clásico, selvom det handlede om en træningskamp. Jeg sagde til mine spillere, at vi ville se en forbedring i forhold til kampen mod City og det synes jeg det blev. Jeg kunne rigtig godt lide den måde vi spillede på, når vi havde bolden. Det er en rigtig god fornemmelse og vi gjorde det rigtig godt' indledte tyskeren.

Her er hvad Flick ellers kommenterede:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Pau Victors to mål:
'Han har scoret tre mål i to kampe og det er slet ikke dårligt. Han ved hvordan man scorer og det er godt for en angriber'.

Bliver Pau Victor en del af førsteholdet:
'Vi må se. Døren er altid åben til førsteholdet'.

Alex Valles to oplæg og markering af Vinicius:
'Han spillede en flot kamp og han kan desuden spille både til højre og venstre. Balde og Hector gjorde det også godt'.

Indtrykket af de unge talenter:
'Det er fantastisk at have disse spillere på 16, 17 og 18 år. De gør det rigtig godt og udnytter deres chancer'.

Hvad kan gøres bedre:
'I nogle situationer blev vi presset for langt tilbage og vi pressede ikke den modstander der havde bolden. Det må ikke ske og det er et problem. Vi skal have kigget på det og lægge pres i alle 90 minutter'.

flick9F

// USA // El Clásico // Hansi Flick
.:FORSIDE:.