fbpx

Iniesta sender Vissel Kobe i sin første pokalfinale

FCBARCELONA.DK - 23.12.19

© Getty Images
// Andrés Iniesta

Andrés Iniesta spillede en hovedrolle med en scoring og et oplæg, da Vissel Kobe sikrede sig adgang til klubbens første pokalfinale nogensinde. Også Vermaelen og Samper var med i opgøret.

Iniesta har ikke glemt hvordan man spiller fodbold, selvom han efterhånden er fyldt 35 år. Han var den store oplevelse da Vissel Kobe mødte Shimizo S-Pulse i den ene semifinale i pokalturneringen, der på kanter selvfølgelig hedder 'Emperor Cup' - Kejserens Cup.

Iniesta gav sit hold en god start med en 1-0 scoring allerede efter 13 minutters spil, da han afsluttede med venstrebenet fra kanten af feltet. Det blev 2-0 ved Tanaka, inden at Shimizo reducerede kort inden pausen.

I anden halvleg var Shimizo meget tæt på at få udlignet, men kort efter lagde Iniesta op til Vissels 3-1 scoring, som Furuhashi satte ind. Det blev også kampens resultat og dermed er Vissel Kobe klar til sin første pokalfinale.

Iniesta blev skiftet ud med et minut tilbage, så tilhængerne kunne hylde den tidligere Barca-spiller for hans flotte kamp. Også de tidligere holdkammerater i Barca, Thomas Vermaelen og Sergi Samper, var med i opgøret. De spillede begge samtlige 90 minutter. En fjerde tidligere Barca-spiller, David Villa, sad ude med en skade.

Pokalfinalen bliver mod Kashima Antlers og den spilles den 1. januar, så der er ikke noget med en våd nytårsaften for Iniesta og hans holdkammerater.

.:FORSIDE:.