fbpx

Inter-chef: 'Lautaro Martínez er glad i Inter'

Magnus Wind - 21.03.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Lautaro Martínez har været et varmt navn i Barca igennem det meste af sæsonen. Nu forsikrer Inter Milans vicepræsident Javier Zanetti dog om, at angriberen fortsat er tilfreds i den italienske storklub på trods af rygterne. 

Barca har i et stykke tid ønsket at finde den langsigtede erstatning for Luis Suárez og her ligner Inter Milans Lautaro Martínez lige nu den mest sandsynlige kandidat. Argentineren har været i strålende form i denne sæson hvor det er blevet til 16 mål i 31 kampe. Nu forsikerer den italienske klubs vicepræsident Javier Zanetti dog, at Martínez forsat er glad for at være i Inter.

'Vi er glade for Lautaro, og Lautaro er glad for Inter. Det han gør her, er fantastisk', lyder det fra Zanetti ifølge mediet Football Italia. Vicepræsidenten uddyber med følgende: 'Han demonstrerer det samme med landsholdet i Argentina, og jeg ser ham fortsætte i italiensk fodbold. Han er det store håb i den seneste generation af argentinske fodboldspillere. Han er kun 22 år, og han har en stor fremtid foran sig'. 

Lautaro Martínez har kontraktudløb i sommeren 2023.

.:FORSIDE:.