fbpx

Jonathan Tahs agent bekræfter ønske om klubskifte

FCBARCELONA.DK - 30.08.24

// Jonathan Tah

Måske Barca når at hente en sidste forstærkning, inden at transfervinduet smækker i ved midnat. Leverkusens Jonathan Tah er et emne og i går bekræftede hans agent, at forsvarsspillerens ønske er at skifte klub.

Med skaderne til Eric García, Andreas Christensen og Ronald Araujo, har Hansi Flick angiveligt bedt sportsdirektør Deco gøre et forsøg på, at hente Jonathan Tah i Leverkusen til det centrale forsvar. Den tyske klub har dog afvist Barcas og andre tilbud og det fik i går hans agent, den velrenomerede Pini Zahavi, på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Der har været flere tilbud de seneste uger, men de er alle blevet afvist trods hans ønske. Vi ønsker at undgå, at en så vigtig spiller som Jonathan forlader klubben gratis om et år. Derfor håber vi at kunne finde en hurtig løsning, så alle parter bliver tilfredse' udtalte han ifølge avisen Bild.

'Jonathan tog beslutningen om at forlade Bayer Leverkusen tidligt denne sommer og det har vi fortalt flere personer i klubben. Efter ni år i klubben, inklusiv den historiske titlen i sidste sæson, ønsker Jonathan nu at tage det næste skridt i sin karriere' sagde Zahavi videre.

Jonathan Tahs kontrakt udløber efter denne sæson, så skal Bayer Leverkusen have penge for ham, skal han sælges inden. Tiden er dog knap for Barca til at nå til enighed, for transfervindet lukker i dag ved midnat.

Barca-præsident Joan Laporta har et godt og tæt forhold til Pini Zahavi og det kan måske blive den afgørende faktor i konkurrencen om Tah, hvis Leverkusen modvilligt melder sig klar til forhandlinger.

tah2F

.:FORSIDE:.