fbpx

Juventus og Barca er enige om prisen på Suárez

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.09.20

// Suárez


Luis Suárez nærmer sig et skifte til Juventus. Meldinger fra Italien siger, at der nu er enighed om prisen for uruguayaneren. Han kommer til at tjene 10 mio. euro om året, såfremt han formår at få et italiensk pas.

Barca og Juve er også enige om prisen på Suárez. Serie A mestrene kommer til at betale tre mio. euro for Suárez. Dertil kommer yderligere 13 mio. euro i variabler, som afhænger af hvor mange kampe Suárez spiller for italienerne og hvordan det går holdet i Champions League.

Imidletid er det eneste der mangler nu, at Suárez og Barca skal blive enige om vilkårerne for Suárez kontrakt. Han har et år tilbage plus en option på yderligere et år. Hvis catalanerne og angriberen kan finde fælles fodslag, så kan et skifte komme tættere på.

Det forventes, at Barca og Suárez hurtigt bliver enige og at et skifte til Juventus kan blive meldt ud her i de kommende dage. Suárez ser dermed ud til at have spillet sin sidste kamp for Barca. Han kan se tilbage på en tid i Barca, hvor han blev klubbens tredje mest scorende spiller i historien.

.:FORSIDE:.