fbpx

L'Équipe: Sommerens EM udskydes til 2021

FCBARCELONA.DK - 12.03.20

// Coronavirus


Barcas europæiske landsholdspillere kan måske se frem til en lidt længere sommerferie end egentlig planlagt. Ifølge den franske avis L'Équipe bliver sommerens EM nemlig udskudt til 2021.

Adskillige af Barcas spillere skulle til sommer have spillet EM med deres respektive landshold, men det ser nu ud til at blive droppet på grund af Coronavirussen. Ifølge avisen L'Équipe bliver EM, som skulle være startet den 12. juni, nemlig udskudt med et år til 2021.

UEFA meddelte tidligere på torsdagen, at man på tirsdag i næste uge vil holde et møde for at beslutte de ændringer, som man vil foretage. Her regner de fleste med, at både Champions League og Europa League suspenderes, lige som at nu også EM ser ud til at blive udskudt.

Årsagen til, at man ønsker at udskyde EM til 2021 skulle være, at man dermed kan spille de nationale ligaer, Champions League og Europa League færdig uden at være presset af startdatoen for EM. Ved at EM udskydes kan man derfor forvente, at klubturneringerne meget atypisk kommer til at fortsætte ind i juni.

.:FORSIDE:.