fbpx
Annonce

Martínez: 'Vi har klaret os gennem svære kampe'

FCBARCELONA.DK - 13.11.23

 


Iñigo Martínez spillede hele kampen mod Deportivo Alavés. Efter opgøret glædede han sig over, at det lykkedes for holdet at komme tilbage og vinde kampen, men han erkendte også, at det havde været en svær opgave at løse

'Vi led i kampen, men klarede det godt. Alavés bragte os i en svær situation i første halvleg, for deres mål kom i første minut, hvor vi begik samme fejl som mod Granada og Real Sociedad' indledte han.

'Vi kendte til Alavés' spil og at de ville lukke af bagude. Vi kendte også deres angriber, der er meget stærk. Vi havde nogle fejl i vores positioner i forsvaret, hvor Alavés skabte store problemer for os. De kom til et par store muligheder, som de heldigvis ikke scorede på, men sådan er fodbold' sagde han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Ved at insisterer og kæmpe, fik vi vendt kampen i en anden halvleg, hvor vi gjorde tingene bedre. Det vigtigste er at man kæmper til det sidste' fastslog Martínez.

Han blev spurgt til den kritik som holdet har fået for sit spil. 'Holdet skal ikke koncentrere sig om, hvad der siges udefra. Vi er dem vi er og vi skal altid stå sammen. Der vil altid være ting der lykkes og andre der ikke gør. Vi har klaret os gennem nogle meget svære kampe, hvor vi er kommet bagud. Det skal man huske på' svarede han.

'Selvfølgelig er der meget der kan forbedres og vi må ikke lade modstandernes skabe så meget, slet ikke når vi spiller på hjemmebane. Det vigtigste vil altid være at vinde kampene, for når slutningen af sæsonen nærmer sig, er der ingen der husker om kampene har været gode eller dårlige' afsluttede han.



// Iñigo Martínez // Deportivo Alaves
.:FORSIDE:.