fbpx

Avis: Spanien vil have Gavi med i EM-træningslejr

Anders Lang Jensen - 16.05.24

 


Gavi er ude med en slem knæskade, og det har han været siden november måned sidste år. Han bliver nok først klar til sæsonstarten efter sommer, men alligevel vil Spaniens landstræner have ham med omkring EM-træningslejren.

Barca-spilleren er på ingen måde i spil til at blive udtaget til sommerens turneringer for det spanske landshold, hvor både EM og OL venter. Alligevel vil Gavi meget vel være at finde omkring det spanske landshold.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport har holdets landstræner Luis de la Fuente nemlig planer om at have Gavi med omkring landsholdslejren til EM så meget tid som muligt. Gavi har en vigtig social rolle på det spanske landshold, og den evne vil landstræneren have med til at støtte landsholdstruppen.

Trods sin unge alder på 19 år er Gavi en stor leder på både klub- og landshold. Selvom den nuværende knæskade sætter ham ud af spil, men alligevel er hans humør smittende, og det bringer ham tæt på landsholdet til sommer trods knæskaden.

gavi19

// Gavi
.:FORSIDE:.