fbpx

Matthijs De Ligt: 'Derfor afviste jeg Barca'

Magnus Wind - 04.03.20

© Getty Images
// De Ligt

Barca hentede i sommer Frenkie De Jong, men var også tæt på at hente en anden hollænder i Matthijs De Ligt. Nu forklarer midterforsvaren, hvorfor han valgte ikke at skifte til den catalanske storklub. 

I sommer var Barca tæt på at hente to af verdens største fodboldtalenter, men man formåede kun at overbevise Frenkie De Jong om, at den catalanske klub var den rigtige beslutning. Catalanerne forsøgte ellers også at hente midtbanespillerens gode ven og nu tidligere holdkammerat Matthijs De Ligt, som dog valgte at skifte til Juventus. I et interview med det hollandske medie Ziggo, forklarer De Ligt hvorfor han foretrak italiensk fodbold fremfor spansk.

'Jeg studerede alle tilbuddene og til sidst nåede jeg til den konklusion, at Juventus var den bedste mulighed. Her kunne jeg udvikle mig mest som spiller med en anden stil, som ville gøre mig bedre' siger han. Midterforsvaren fik også tilbud fra PSG og altså Barca. 

Derudover, så fortæller De Ligt også om hans gode forhold til Frenkie De Jong. 'Jeg snakker stadig meget med Frenkie. Det er sjovt, at for to år siden spillede vi på Ajaxs B-hold, og nu spiller jeg sammen med Ronaldo og Frenkie med Messi. Det er ret underligt' afslutter hollænderen interviewet.

.:FORSIDE:.