fbpx

Medier: Semedo har brudt corona-reglerne

FCBARCELONA.DK - 10.06.20

© Getty Images
// Semedo

Adskillige spanske og catalanske medier meddeler onsdag eftermiddag, at Barcas Nélson Semedo har brudt de spanske corona-regler ved en fødselsdagsfest i mandags. Nu er Barca gået ind i sagen.

I Barcelona befinder man sig i den såkaldte fase 2 af genåbningen efter corona-krisen. Her er det kun tilladt at samles i grupper op til maksimalt 15 personer og derudover skal der holdes afstand. Derudover fraråder den spansle liga, at spillerne mødes med personer udenfor deres daglige kreds og anbefaler derudover, at spillerne bærer mundbind i sociale sammenhænge.

Nu meddeler catalanske og spanske medier dog, at Barcas Nélson Semedo brød disse regler i mandags. Her deltog han ved en fødselsdagsfest i Barcelona, hvor der var 20 personer til stede. Her blev der ikke holdt afstand eller båret mundbind.

Kilder i Barca meddeler til aviserne Sport og Mundo Deportivo, at man ikke har været informeret om Semedos deltagelse ved festen. Klubben slår fast, at man nu vil undersøge sagen. Derudover vil også det spanske ligaforbund gå ind i sagen.

Det vides endnu ikke hvilken konsekvens Semedos brud på reglerne vil få. Det kan dog ikke udelukkes, at portugiserens deltagelse ved weekendens kamp mod Mallorca er i fare. Derudover har Semedo trænet med holdkammeraterne i Barca både tirsdag og onsdag, hvilket potentielt også vil kunne skabe problemer.

.:FORSIDE:.