fbpx

Officielt: Barca møder Eibar i FIFA-turneringen

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.03.20

// FIFA20

Eibar mødte fredag aften Espanyol i en kvalifikationskamp til den FIFA-turnering, som La Liga har stablet på benene på grund af Corona-pausen. Her flaskede det sig sådan, at Eibar gik videre.

Det var Edu Expósito fra Eibar, der spillede mod Adri Embarba fra Espanyol. Her var det Eibar-spilleren, der leverede den bedste præstation, da han vandt kampen 3-1. Dermed venter der ikke noget ‘Derbi Barceloní’ i ottendedelsfinalen.

Kampen foregik dog ikke uden den helt store dramatik, da kampen blev afbrudt midt i anden halvleg, da en af spillerne mistede forbindelsen til internettet. Da var stillingen 3-1 til Eibar, men alligevel blev kampen startet forfra. Omkampen blev igen vundet 3-1 af Eibar.

Det er lodtrækningens udfald fra i torsdags, der gør, at Barca nu skal møde Eibar i ottendedelsfinalen. Her skal Sergi Roberto altså op imod Edu Expósito, som viste sig som en habil FIFA-spiller fredag aften.

Lørdagens ottendedelsfinale mellem Barca og Eibar spilles i aften og alle ottendedelsfinaler kan ses direkte her på fcbarcelona.dk fra klokken 18.00. Hvis Barca og Sergi Roberto spiller sig videre til kvartfinalen venter enten Getafe eller Real Betis.

.:FORSIDE:.