fbpx

Officielt: Barca stopper førsteholdets træninger

FCBARCELONA.DK - 13.03.20

// Coronavirus


Barca har i en pressemeddelelse netop bekræftet, at man har besluttet at suspendere og stoppe førsteholdets træninger på ubestemt tid. Beslutningen er taget efter anbefaling af klubbens lægestab.

I Barca havde man ellers indledningsvis besluttet at lade førsteholdet fortsætter træningen. Det skete torsdag formiddag, hvor spillerne trænede på normal vis og det samme var tilfældet fredag formiddag.

Ved dagens træning mødte præsident Josep Maria Bartomeu dog op på træningsbanen og samlede spillerne. Her meddelte han, at man efter anbefaling fra klubbens lægestab har besluttet at stoppe og suspendere træningen på ubestemt tid. Derfor blev alle spillere sendt hjem.

Klubben meddeler, at spillerne i den kommende tid vil træne på egen hånd derhjemme og blive superviseret af klubbens fysiske trænere.

.:FORSIDE:.