fbpx

Officielt: La Liga lukker ned i de næste to runder!

Magnus Wind - 12.03.20

// Coronavirus


De næste to spillerunder i La Liga er blevet aflyst grundet den nyeste udvikling i forbindelse med corona-virussen. Det oplyser det spanske fodboldforbund i en pressemeddelelse. 

Tidligere torsdag kom det frem, at hele Real Madrid-truppen på tværs af alle sportsgrene er blevet sendt i karantæne i de næste 15 dage, da en af madrilenernes basket-spillere er testet positiv for Coronavirus. Det har det spanske fodboldforbund nu taget konsekvensen af og valgt at suspendere La Liga i de næste to spillerunder. Det skriver de i en pressemeddelelse.

'I betragtning af de kendte omstændigheder i morges under henvisning til karantænen etableret i Real Madrid, vurderer La Liga, at omstændighederne allerede er så omfattende til at fortsætte med den næste fase af handlingsprotokollen mod COVID-19. Vi accepterer derfor at suspendere ligaen som minimum i to runder'.

I første omgang lød beslutningen på, at de næste to runder skulle spilles uden tilskuere, men kampene bliver nu altså slet ikke afviklet.

Tidligere torsdag blev fodbolden i Danmark også suspenderet i de kommende to runder, og man må formode, at det samme kommer til at gælde Champions League og Europa Leauge, samt de kommende landskampe. 

Barca skulle på lørdag have mødt Mallorca på udebane, mens man i weekenden efter skulle møde Leganés på Camp Nou. Disse to kampe er nu aflyst. Derudover skal Barca på onsdag møde Napoli i Champions League - en kamp som allerede er besluttet at skulle spilles uden tilskuere. Alt tyder dog på, at kampen inden længe bliver aflyst.

.:FORSIDE:.