fbpx

Pokerspillet om Eric García fortsætter ufortrødent

Anders Lang Jensen - 01.10.20

© Getty Images
// Eric Garcia

Transfervinduet smækker i for denne gang den 5. oktober og Barca mangler fortsat at færdiggøre de sidste handler, som klubben ønsker at realisere. Blandt andet er unge Eric García et mål, men forhandlingerne er hårde.

Engelske Manchester City har fået tilgang af portugisiske Ruben Dias, og Barca holder fortsat stærkt fast i interessen i blot 19-årige Eric García. Klubberne er fortsat et stykke fra hinanden rent økonomisk omkring en aftale med forsvarsspilleren, men ifølge avisen El Mundo Deportivo har man på Camp Nou stadig planer om at sende flere bud frem mod vinduets lukning.

Ifølge avisen holder englænderne fortsat fast i en prissætning på 30 millioner euro for Eric García. Med kontraktudløb efter nuværende sæson mener Barca ikke, at prisen er retvisende – i det catalanske ønsker man maksimalt at betale 12 millioner euro nu og her for en transfer.

Barca-ledelsen har ikke i sinde at ændre sine økonomiske tilbud på grund af Manchester Citys stædighed. Man ved, at García vil væk, og lykkedes en aftale ikke i dette transfervindue, kan forsvarstalentet i stedet hentes gratis efter indeværende sæson.

Desuden melder Mundo Deportivo, at engelske Fulham er inde i billedet om et køb af franske Jean-Clair Todibo. Lykkedes et salg af Todibo, kan Barca lettere smide et lidt højere beløb for Eric García i jagten på det tidligere La Masia-talent.

.:FORSIDE:.