fbpx

Rakitic: 'Jeg bliver i Barca et stykke tid endnu'

FCBARCELONA.DK - 10.06.20

© Getty Images
// Rakitic

Rygterne om Ivan Rakitic' fremtid er mange og mange gætter på, at han er i gang med sin sidste sæson hos Barca. I går kom han så med en udtalelse, der peger i den modsatte retning.

Rygterne om et skifte efter sæsonen, er tilsyneladende ikke noget Rakitic vil bruge tid på. 'Jeg ved ikke hvorfor jeg skal tænke på andre ting. Jeg har trænet godt de seneste dage og har det fint. Jeg er overbevist om, at jeg bliver i Barcelona et stykke tid endnu' kommer det fra ham ifølge nyhedsbureauet EFE.

'Det handler ganske enkelt om, at være glad og nyde det. Det betyder, at der stadig skal vindes mange trofæer med Barcelona' fortsætter han.

Med de udtalelser lægger Rakitic reelt op til, at han har tænkt sig at tage næste sæson med også, hvorefter hans kontrakt udløber. Herefter vil han kvit og frit kunne tage til en anden klub, hvor Sevilla ligner en klar favorit.

I interviewet ser Rakitic også frem mod det den resterende del af sæsonen. 'Vi skal være klar fra første dag, hvis vi vil vinde mesterskabet. Ligaen er meget jævnbyrdig og alle kampe bliver svære' afslutter han.

.:FORSIDE:.