fbpx

Riquelme drømmer om Arturo Vidal i Boca Juniors

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.12.19

© Getty Images
// Vidal

Når det kommer til Arturo Vidals fremtid har chileneren mange bejlere og en af dem er Boca Juniors fra Argentina. Her finder man den tidligere Barca-spiller, Juan Román Riquelme, som angiveligt meget gerne ser Vidal komme til klubben.

På rygtebørsen sættes Vidal i forbindelse med Inter og Juventus, men i Argentina hos Boca Juniors, hvor Riquelme er vicepræsident, drømmer man i øjeblikket også stort om Barcas midtbanekriger. Ifølge meldinger fra det sydamerikanske land ser de gerne Vidal spille for Boca.

Ifølge Mundo Deportivo er der meldinger fra Argentina om, at Riquelme har fortalt det argentinske nyhedsmedie Infobae om sine planer om at hente Arturo Vidal til klubben. Her planlægger den tidligere Barca-spiller at gøre Vidal til Bocas helt store stjerne.

Boca har dog ikke de samme økonomiske muligheder, som storklubberne i Europa, men Riquelme håber, at han kan lokke Vidal til den argentinske klub med udsigterne til den helt store hovedrolle.

Skulle et skifte fra Barca komme på tale vil det gode forhold mellem de to klubber helt sikkert gøre det nemmere. Det er som bekendt ikke mere end halvandet år siden, at catalanerne inviterede Boca Juniors til at spille i Gamper-kampen.

Tidligere har Arturo Vidal selv ytret sig positiv om et skifte til Boca Juniors. 'Jeg vil gerne spille for Boca, fordi man kan se, at når spillerne går på banen, så åbner der sig en helt ny verden. Det er et af de mest vigtigste hold i Sydamerika og hvilken som helst spiller vil gerne spille der' har Vidal tidligere sagt om et skifte til Boca.

Det er dog meget usandsynligt, at Vidals nære fremtid ligger i den argentinske storklub. I øjeblikket er han en vigtig spiller for Ernesto Valverde og Barca vil helst ikke af med ham. Samtidig sættes chileneren også i forbindelse med et skifte til Inter, men det kan altså ikke afholde Riquelme fra at drømme stort om Vidal, da alt kan ske i fodbold.

Det bør ikke være umuligt for Boca at hente Vidal til klubben, da prominente navne som Carlos Tévez og Daniele De Rossi i øjeblikket spiller for Los Xeneizes. Tidligere i år blev den tidligere Barca-spiller Zlatan Ibrahimovic også rygtet til den argentinske storklub.

.:FORSIDE:.