fbpx

Quique Setién kan kun lige akkurat samle 23 spillere

FCBARCELONA.DK - 12.06.20

© FC Barcelona
// Mallorca

Normalt er der spænding om hvem der udtages til Barcas kampe, men resten af det sæsonen er det tilladt at udtage 23 spillere. Derfor giver truppen reelt sig selv, når Quique Setién i aften udtager sin trup til kampen mod Mallorca.

Coronasituationen har medført nye regler i de kampe der resterere af ligaen. Man frygter at den lange pause fra fodbold og det hektiske program risikerer at belaste spillere for meget. Derfor er det tilladt at udtage hele 23 spillere og foretage fem udskiftninger i kampene.

Med mindre der kommer skader ved træningen senere i dag, har Quique Setién 17 førsteholdsspillere til sin disposition til kampen mod Mallorca i morgen aften. Ousmane Dembélé sidder ude med en skade, mens Clement Lenglet har karantæne.

De 17 spillere er Ter Stegen, Neto, Semedo, Sergi Roberto, Piqué, Umtiti, Alba, Junior, Busquets, Rakitic, Vidal, Arthur, De Jong, Messi, Suárez, Griezmann og Braithwaite.

Dermed skal Barca-træneren supplere op med seks spillere fra B-holdet, for at nå op på en trup på 23 mand. Her er spillere som Ansu Fati, Alex Collado, Ronald Araujo, Chumi, Saverio og Jorge Cuenca nærmest selvskrevne. De seks B-holdsspillere var med i den interne træningskamp forleden på Camp Nou og de har også trænet med de seneste dage.

Der kan dog alligevel komme to overraskelser, når Setién udtager sin trup i aften. Nelson Semedo kan blive udeladt, hvis der ikke er kommet negavtivt svar på hans coronatest, ligesom Barca-træneren kan vælge at udtage færre end de tilladte 23 spillere.

.:FORSIDE:.