fbpx

Spansk spillerforening kræver alle kampe aflyst!

FCBARCELONA.DK - 10.03.20

© Getty Images
// La Liga // Coronavirus

Kort efter at ligaforbundet tidligere i dag besluttede at spille de næste to runder uden tilskuere, kom der en udmelding fra spillerforeningen AFE, hvor man opfordrer til i stedet at aflyse kampene i respekt for spillernes helbred.

Det er præsidenten for AFE, David Aganzo, der har taget kontakt til ligaforbundet La Liga samt til fodboldforbundet RFEF, for at få dem til at revurdere beslutningen om, at spille kampede for lukkede døre de næste par uger.

AFE bakker op om bestræbelserne på at mindske risikoen for smitte med corona-virussen, men de mener også det burde omfatte spillerne og alle dem der arbejder for diverse klubber. De mener at man udsætter spillere og ansatte for en unødig risiko.

Spørgsmålet er så hvad La Liga og RFEF svarer på henvendelsen. Der er store sportslige og ikke mindst økonomiske interesser på spil, så det er tvivlsomt om AFE får sin vilje, i hvert fald i første omgang.

I stedet er det sandsynlige scenarie nok, at samtlige klubber tager alle forholdsregler i de kommende uger og tester egne spillere og ansatte jævnligt, så man ikke risikerer spredning af denne kanal.

.:FORSIDE:.