fbpx

Stoichkov: 'Lautaro kan lære meget af Suárez'

FCBARCELONA.DK - 13.06.20

© Getty Images
// Stoichkov // Lautaro Martínez

Barca-legenden Hristo Stoichkov synes det er en glimrende idé, at hans tidligere klub går efter Lautaro Martínez i det kommende transfervindue. Han er sikker på, at den unge angriber kan lære meget af Messi og Suárez.

Stoichkov ved hvad han taler om, når handler om at være angriber i Barca. Den bulgarske spidsangriber spillede en afgørende rolle på det såkaldte Dream Team, der i 90'erne vandt mange titler med Johan Cruyff på sidelinjen.

I går kommenterede han rygterne om, at Barca går målrettet efter Lautaro Martínez. Her mener han, at Messi og Suárez vil være de perfekte holdkammetarer for den 22-årige spiller.

'Han vil have det held, at have to personer foran sig. Det vil betyde meget for hans karriere. Luis Suárez kan lære ham meget af det som han kan. I mine øjne er Luis Suárez den bedste 9'er i Barcelonas historie på grund af hans mål og de titler han har vundet. Han er et forbillede for Martínez, der kan se hvordan man skal bevæge sig og afslutte' kommer det fra ham i et radiointerview med argentinske Radio Villa Trinidad.

'Læg mærke til, hvor mange mål Messi scorer. Det skyldes nogle præcise bevægelser fra Suárez, der skaber plads for at Messi kan agere. Han har let ved at lave mål. Suárez' arbejde for holdet er vigtigt. Når man laver disse bevægelser og har Messi til at hjælpe dig, er der blot tilbage at score. Barcelona er en stor klub, hvor det er let at spille, men spilleren skal spille for holdet' siger Stoichkov videre om de aspekter som Lautaro Martínez kan lære af.

.:FORSIDE:.