fbpx

Stort interview med med Martin Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 06.03.20

© FC Barcelona
// Martin Braithwaite

Sportsavisen El Mundo Deportivo har sat Martin Braithwaite stævne til et længere interview. Her mærker man tydeligt det store indtryk som Messi har gjort på danskeren.

Læs et langt uddrag af interviewet her:

Hvad er dit indtryk efter den første tid i Barca:
'Utroligt. Det har været en fantastisk start. Det er en stor klub og jeg har virkelig en speciel følelse. På trods af størrelsen, er det en familiær klub. Alle hjælper mig og der er en varm energi, så det hele føles positivt'.

Er det som du havde forestillet dig?
'Det hele går meget hurtigt, men nu er det selvfølgelig mere end en drøm. Jeg er virkelig glad'.

Hvad har imponeret dig mest?
'Det er måske at omgås de store stjerner, de bedste i verden, der griner og hjælper dig, så man føler sig til rette. Det sætter jeg virkelig pris på'.

Hvordan er det at træne med Messi?
'Utroligt. Han er en god knægt. Han er hele tiden opmærksom på at hjælpe spillerne. Han hjælper mig til at falde til på holdet og på banen og det er selvfølgelig en fornøjelse'.

I dine første kampe har du fundet godt sammen med Messi
'Jeg forsøger at lære hvordan han spiller bolden. Jeg er sikker på, at med tiden lærer vi hinanden bedre at kende. Jo mere tid vi spiller sammen, jo bedre bliver vores forbindelse. Hvis det er utroligt at se ham i kampene, er det endnu mere utroligt at nyde ham ved træningen. Jeg vil forsøge at lære af ham'.

Hvad er de største foreskelle mellem Leganés og Barca?
'Der er selvfølgelig store foreskelle, som spillernes kvaliteter, for eksempel. Der er også spillestilen, for med Leganés skal man stå tilbage og forsvare sig godt og i Barca har man bolden hele tiden, hvor der er brug for at bevæge sig hurtigt'.

Han du brug for at vænne dig til den nye stil?
'Nej, det går fint. Jeg har ikke brug for tid, til at forstå holdkammeraterne. Det er meget enkelt. Jeg forsøger at holde øje med holdkammeraterne og når jeg ikke træner, ser jeg video derhjemme, for at forstå dem bedre, men det er let at finde sammen med dem. Det kommer naturligt'.

Er der en konkret holdkammerat, der har hjulpet dig mest?
'Jeg kan ærligt ikke pege på en enkelt, for alle hjælper mig. Jeg kan tale med alle og de er alle imødekommende. Det er fantastisk'.

Var den varme modtagelse på Camp Nou en overraskelse?
'Ja, selvfølgelig. Det overraskede mig. Jeg blev meget glad for modtagelsen. Jeg vidste ikke hvad jeg kunne vente, så jeg blev glad. Jeg er en fan som dem, men nu er jeg nede på banen og det er utroligt. Nu er jeg en del af klubben og jeg giver mig 100% for at gøre dem glade. Jeg håber at kunne betale tilbage med gode kampe'.

Du scorede dit første mål i ligaen på Camp Nou med Leganés. Hvordan var det?
'At score på Camp Nou med et hold som Leganés, gjorde mig selvfølgelig utrolig glad. Jeg ville bevise, at jeg kunne spille på dette hold. Nu tænker jeg på mit første mål for Barca på Camp Nou, som jeg vil nyde med tilhængerne. Jeg har ikke tænkt på hvordan det skal fejres, for man skal lade følelserne i øjeblikket styre det. Det skal komme naturligt'.

Du har kontrakt til 2024. Forventer du at opfylde den?
'Selvfølgelig. Jeg er kommet til Barca for at være her i lang tid. Jeg tror på mig selv og jeg spiller med nogle utrolige spillere, der altid vil hjælpe mig'.

Tror du I kan vinde ligaen?
'Ja, for vi er kun ét point efter. Jeg kender dette hold og jeg kan føle den positive energi der er. Vi er som en familie. Der er stadig mange point at spille om og vi kan komme tilbage. Jeg er 100% overbevist om, at vi vinder ligaen, 100%. Jeg tror på det og vi arbejder for det, for det er klubbens og min ambition'.

Holdet har været ustabilt. Hvad mangler der for at dominere en hel kamp?
'Jeg mener ikke der skal ændres meget, men måske alligevel i enkelte tilfælde. I min første kamp vandt vi 5-0 og i Napoli kontrollerede vi kampen. Det er rigtigt at vi ikke skabte mange chancer, men vi spillede uafgjort på en bane der ikke er nem. Folk forventer vi vinder alle kampe med 3-0 eller 4-0 fordi vi er Barca og hvis du ikke gør det, er det en katastrofe. I El Clásico spillede vi godt i første halvleg og havde chancerne til at vinde, men man skal huske, at vi mødte et af verdens bedste hold. Man kan altid gøre det bedre og jeg er positiv'.

Hvordan er det, ikke at kunne spille i Champions League?
'Sådan er livet og det går mig ikke på. Det eneste jeg kan gøre er, at sende min positive energi til holdet og støtte mine holdkammerater til at vinde. Det handler ikke om mig, men om holdet'.

Du taler om positiv energi. Arbejder du specielt med dette tema?
'Ja, selvfølgelig. Det har jeg gjort gennem hele min karriere. Jeg forsøger at forbedre alt hvad der kan forbedres, fysisk, teknisk, men også mentalt. Alt hvad vi er i stand til, afhænger af det mentale, så det er meget vigtigt. Sådan har jeg arbejdet siden jeg var ung' afslutter Braithwaite.

.:FORSIDE:.